Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Rekonstruktioner

Rekonstruerer af øjeblikke, hvor et enkelt menneske eller en handling forandrer. Oplevelserne bliver til artikler - ofte for humanitære organisationer.

Rekonstruktioner

Et øjeblik i et liv

Hvad tænker man, når man tror, man skal dø? Eller hvad siger hjælpearbejderen til den lille syriske pige, der tror, hun er ond – for hvorfor ønsker folk ellers at slå hende ihjel?

Jeg rekonstruerer de øjeblikke og dage, hvor verden står stille, hvor alting ændrer sig, fordi en beslutning tages eller en hånd rækkes ud.

En nat med Mortine

En af rekonstruktionerne er en nat med Mortine Mindermann på 98 år, som bor på plejehjem:

“… Jeg følte mig pludselig dårlig og fik stor angstfølelse. Derfor har jeg bedt personalet om at tilkalde en vågekone til at sidde ved mig, så jeg ikke skal være alene.

Da Mona tager min hånd, føler jeg varmen sprede sig i min gigtplagede krop. Jeg tænker, at det er det, der hedder hjertevarme. Hvad kan det ellers være?

Jeg har været ret rolig de seneste timer, men det har været en forfærdelig tid. Jeg er angst. Angst for det mørke, som fortærer dagslyset allerede midt på eftermiddagen. Mørket får mig til at føle, at jeg er forladt, selvom jeg er bevidst om, der ikke er noget at frygte. Men alligevel er det en vedvarende angst for ensomheden og mørket … Men den angst, som har redet mig som en mare den seneste tid, forsvinder helt i takt med, at Mona og jeg begynder at tale.”

Læs hele rekonstruktionen her (eksternt link)

Rekonstruktioner fra Afrika

Mød også Maria Milland, som fortæller om den dag, da hun redder en fødende kvinde fra at dø, men bagefter må fortælle, at kvinden aldrig bliver mor.

Læs rekonstruktionen fra Nigeria her (eksternt link)

Billede: Mortine Mindermann. Foto: Poul Madsen